Optimer jeres affaldshåndtering med IoT-løsning og intelligente sensorer

Kører jeres teknik og miljø-afdeling for mange unødvendige kilometer, eller tømmer I halvtomme affaldsbeholdere, mens affaldet hober sig op andre steder?

Overvåg jeres affaldscontainere 24/7

Affaldshåndtering og indsamling af affald i kommunerne kan gøres mere effektivt gennem intelligente IOT-løsninger og intelligente skraldespande. I kan optimere jeres ruteplanlægning og tømme affaldsbeholdere og containere efter behov.

Faktisk kan I nedsætte antallet af tømninger med 50 % med sensorer i affaldsbeholdere og skraldespande, I kan reducere antal kørte kilometer og reducere jeres CO2-belastning betragteligt.

Intelligente affaldsløsninger – få en totalløsning

Med en totalløsning kan I måle affaldsniveauet i jeres affaldscontainere og trække data ud, som kan guide jer til en behovsstyret ruteplanlægning og advisere jer, når en bestemt container skal tømmes. Ud fra de indsamlede data får I samtidig anbefalinger til, hvilken størrelse affaldscontainer, I skal installere forskellige steder i kommunen.

IoT Denmark leverer en totalløsning til kommuner og andre interessenter, hvor sensorer og software leveres af Maacks og netværksforbindelsen af IoT Denmark.  Har jeres kommune i forvejen et softwaresystem, som I ønsker at benytte, integrerer vi vores hardware og netværk med dette.

Det er nemt at komme i gang med ruteplanlægning og overvågning af affaldscontainere

Det er nemt og hurtigt at komme i gang med overvågningen. I skal blot installere sensorerne i jeres affaldscontainere og begynde at modtage præcise målinger og alarmer gennem Sigfox-netværket. Batterilevetiden på sensorerne er op til fem år.

I kan sætte sensorer i alle former for containere, både de store og nedgravede, men I kan også måle på mindre skraldespande.

“En optimeret affaldshåndtering med intelligente skraldespande sparer jer for ressourcer, CO2-udledning og kan hjælpe jer med at opfylde jeres mål på miljøområdet.”