Spar ressourcer og Co2 med IoT

Der er ressourcer og CO2 at spare ved at benytte IoT til monitorering af havne og lagre. I kan også benytte IoT-teknologien til flådestyring, håndtering af logistikken og monitorering af jeres supply chain. Med smarte IoT-løsninger øger I jeres konkurrenceevne, leverer en bedre service og konkurrerer på andet end pris.

Flådestyring

Med IoT baseret på Sigfox-teknologien optimerer I jeres flådestyring. Intelligente sensorer gør, at I kan analysere køretøjernes ydeevne og kørselsadfærd – I får større gennemsigtighed og kan optimere både tids- og brændstofforbrug. I kan forudsige potentielle problemer i flåden og planlægge vedligeholdelse ud fra de indsamlede data, før der opstår problemer. På den måde undgår I pludseligt opståede, dyre pauser, mens lastbiler og skibe bliver repareret.

Fjernmonitorering af varer

Mangler I overblik over de vilkår, jeres varer udsættes for under transport? IoT sikrer jer overblikket. Intelligente sensorer kan udføre fjernmonitorering af varer og temperatursikring af frostvarer under transport. I kan fx måle på temperatur, luftfugtighed og Co2-niveau under transporten og sætte diverse alarmer op. Dermed sikrer I kvaliteten af varerne under transport og kan dokumentere transportforholdene.

Overvågning af havne og store lagre

Det kan være tæt på umuligt at overvåge store arealer som havne, distributionscentre og lagre. Uanset hvor mange kameraer, I sætter op eller hvor mange vagter, der patruljerer, er risikoen for tyveri og hærværk stor. Med sensorer og intelligent overvågning bliver I alarmeret ved indbrud eller andre uregelmæssigheder og kan nå at gribe ind, før køretøjer eller varer er over alle bjerge. Skulle uheldet alligevel være ude, kan I spore materiellet gennem trackere. I kan også spore containere, trolleyer og pakker for at undgå fejlplaceringer – og har altid styr på lageret.

Overvågning uden internetopkobling

Med en IoT-løsning fra IoT Denmark kan I monitorere store arealer uden at være afhængige af elforsyning eller internetopkobling. IoT-enhederne kører typisk på batteri med et lavt energiforbrug, og sensorerne kan fungere i op til 16 år. Ydermere er Sigfox-netværket et lukket netværk og meget sikkert.

Forebyggende vedligehold sparer jer for mange timers nedetid.

“Sigfox-netværket er verdensdækkende, og der er ingen roamingomkostninger på tværs af landegrænser.”